Sanskrit Rådgivning

Sanskrit blev talt primært af præsteklassen i det gamle Indien. Det var et liturgisk, rituelt sprog og er også blevet brugt til at forfatte værker indenfor poesi, videnskab, filosofi med mere.

Idag kender vi det fra yogaens verden, når yogalæreren siger ‘namaste’ og ‘aum’. Yogaens hovedværker er skrevet på sanskrit.

Der er mange fejlopfattelser af sanskrit. F.eks. har det aldrig været talt af alle i Indien. Til alle tider har det været et elitært sprog.

Sanskrit er meget svært at lære, for grammatikken er stor og indviklet – meget mere end f.eks. latin og oldgræsk. Det er også et smukt og fascinerende sprog, der giver direkte adgang til Vedaerne, Upaniṣaderne osv.

Jeg rådgiver om alt, der har at gøre med sanskrit:

  1. Jeg underviser i sanskrit som enetimer – også over Skype.
  2. Jeg hjælper yogalærere og yogier med at komme dybere ind i forståelsen af yogaens begreber.
  3. Jeg oversætter tekster og tekstpassager.
  4. Jeg rådgiver om emner relateret til sanskrit, såsom āyurveda, yoga, indisk astrologi, tantra, tidlig buddhisme, ‘hinduisme’ m.v.
  5. Jeg kan lave en tatoveringstekst, så du får en grammatisk korrekt tatovering.
  6. Desuden kan jeg transkribere fra sanskrit til latinske bogstaver.
  7. Jeg tjekker gerne om dit mantra er skrevet og udtalt korrekt.
  8. Jeg kan lave personligt tilpassede mantraer.

Prisen afhænger totalt af opgavens art, og det er noget, vi aftaler indbyrdes.

Se evt. min facebookside: https://www.facebook.com/sanskritsources/